I den vestlige verden er stress og dens følgevirkninger blevet et stadig større problem. Det er vores erfaring, at det er muligt at skabe en adfærd, hvor du får mindre negativ stress. Vores helt unikke koncept tager udgangspunkt i at energi – ikke tid - er afgørende for at få succes ikke kun på arbejdspladsen, men i lige så høj grad i resten af livets forhold.
Mål og udbytte
Deltagerne lærer at optimere deres forskellige energier, fysiske, emotionelle, mentale og spirituelle, således at de ikke løber tør og risikerer at brænde ud.
Kursisterne opnår bevidsthed om og mulighed for:
- Bedre udnyttelse af egne ressourcer
- Forebyggelse af udbrændthed
- Minimering af stress i hverdagen
- Større selvindsigt
- Større oplagthed & koncentration
- Evne til at performe under pres
- Bedre restitution og søvn
- Bedre åndedrætsteknik
Læringsprincipper og metoder
Stress kan overordnet opdeles i følgende elementer:
- Biologisk element - kroppens biologiske reaktion på stress
- Individuelt psykologiske element - egen evne til at ”mestre” stress
- vore tankemæssige og følelsesmæssige reaktioner
- Sociologiske element - fokus rettet mod det omgivende miljø og mulige stressfaktorer
Kurset tager udgangspunkt i individet og det biologiske element - eller med andre ord, hvad den enkelte kan gøre for at få mere glæde og overskud i hverdagen. Det biologiske element, bliver gjort synligt for deltagerne via biofeedback (se nedenfor). Kursisterne veksler mellem tre ”lærimgsrum” - teorirummet, refleksionsrummet og eksperimentariet. Kursisterne præsenteres for udvalgt teori og viden, som giver deltagerne mulighed for selvindsigt og refleksion i.f.t. deres egne handlemuligheder og mønstre. I eksperimentariet foregår individuel træning af åndedræt, spændingsregulering, restitution og highperformence.
Vi arbejder med det personlige spændingsniveau til minimering af stress, frigørelse af personlig energi og til mere energi i hverdagen.
Deltagerne lærer at regulere deres individuelle spændingsniveau ved hjælp af biofeedback, hvor en sensor forbundet til en pc måler den enkelte kursusdeltagers evne til at regulere sit eget spændingsniveau under forskellige former for afspænding og pres, dette giver en enestående træning af de ubevidste forhold der styrer spændingsniveauet - og overbeviser selv de mest rationelle og skeptiske.
Deltagerne vil ved hjælp af deres nye evne til at ramme det mest hensigtsmæssige spændingsniveau, være bedre i stand til at håndtere selv de mest kritiske situationer, ikke mindst i forhold til kunder, medarbejdere og chefer på optimal vis.
Vi har arbejdet med Energimanagement, både med sportsfolk og erhvervsfolk. Med fantastisk positive resultater.
Endvidere trækker vi på de gamle sangmestres flere hundrede års erfaring inden for sangteknik, når vi lærer dig at trække vejret – som de professionelle – nemlig som sangerne gør.
Kursusindhold
- Forståelse og indsigt i egne energiressourcer og restitutionsbehov, herunder energi-røvere og energi-kick
- Kendskab og oplevelse af egne handlemuligheder i.f.t. fx spændingsniveau, visualisering, indre tanker o.s.v
- Præsentation af restitutionsalternativer
- En række konkrete værktøjer til at fastholde nye vaner og nå individuelle målsætninger i forhold til at optimere sin energi
- Coaching på egen udviklingsplan, herunder opfølgning
- Effektiv ændring af vaner, således at du opnår større oplagthed, bedre livskvalitet samt større robusthed overfor negative stresspåvirkninger
Kursusforløb
Kurset består af 1+1 kursusdag med 6-8 uger mellem de to kursusdage, da erfaringer viser at det tager ca. 6-8 uger at implementere nye gode vaner.
- Kurset starter med en kursusdag, som udmunder i at der udarbejdes en individuel trænings- og handlingsplan.
- Deltagerne mødes min. en gang mellem kursusdagene i makkerpar for at hjælpe hinanden med at fastholde trænings- og handlingsplaner.
- Kurset afsluttes med en kursusdag, hvor deltagerne får mulighed for at kontrollere fremgang efter træning samt blive inspireret og videndele med de øvrige kursister.
|